Modul 1:
Litteraturpædagogik:
Fortælling,
æstetik og sprog – to konkrete fortællemetoder
Jeg vil kort og som en
lille indledning til denne opgave, fortælle lidt om mine egne erfaringer ift.
til oplæsning/fortællinger, både for mine egne børn og for børnene i den
børnehave, hvor jeg var i min 2. praktik.
Vi har altid læst meget
for vores børn, som nu er knap 2, 6 og 9 år, og brugt det både som godnat
læsning med små tilhørende ritualer, og som hygge på andre tidspunkter af
dagen. De har elsket det fra de var helt små, og den ældste på 9 år er stadig
rigtig glad for det, og er i dag lige så glad for selv at læse op for os og
hendes yngre søskende. De har elsket når vi har byttet de oprindelige navne ud
med deres navne, således at de blev en del af fortællingen, de har i perioder
elsket at få den samme fortælling igen og igen ( har f.eks. læst Peter Pedal på hospitalet hver dag i 2
mdr. for vores yngste, efter hendes ønske) og nu laver de selv historier på
papir eller på computeren.
Min mand har en fantasi
som er meget mere vedligeholdt end min, og er derfor god til at digte
fortællinger frit og ud fra en skrevet historie. Jeg selv fungerer bedst med
ordret oplæsning af en skrevet tekst, og det er bestemt ikke, fordi jeg synes
det er optimalt for børnene, men fordi min ”fantasi-konto” er i minus, og fordi
jeg simpelthen ikke føler mig tryg i andet. Mon ikke det kan trænes op…?
Vi er blevet præsenteret for tre forskellige fortællemetoder:
·
Jette
Løntoft: Bordteater.
·
Stig
Broström: Den litterære samtale.
·
Mette
Nygaard Jensen: Dialogisk oplæsning.
Jeg har valgt at
beskæftige mig med Mette Nygaard Jensens metodiske tilgang, nemlig dialogisk
oplæsning, og tage udgangspunkt i bogen At
læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud (2007) og Caroline Sehesteds
Pædagogens grundbog om børnelitteratur
(2009).
Kort om metoden Dialogisk oplæsning:
Jensen starter med at understrege, at
oplæsning først og fremmest skal være hyggeligt, en fælles oplevelse, men også
at oplæsning er med til at styrke sprogtilegnelsen. Undersøgelser peger på ”…at
kvaliteten af oplæsningen, det vil
sige måden der læses på, har større betydning for børns tilegnelse af nye ord
end mængden af oplæsningen (Jensen,
2007, s. 11). Og her bliver metoden Dialogisk
oplæsning sat i spil.
Dialogisk oplæsning er
en metode hvor man snakker med børnene om det man læser, børnene bliver aktive
medfortællere. Metoden blev udviklet af en amerikansk forskergruppe, og blev
første gang beskrevet i 1988.
Pædagogens opgave er at
stille spørgsmål til det der oplæses, give feedback til barnet, uddybe
spørgsmålene og opmuntre barnet til at give mere uddybende svar, og dermed
støttes barnet i at bruge og udvide sit sprog, denne tilgang kaldes også
scaffolding (jf. Bruner). Det er meget vigtigt, at spørgsmålene og den feedback
pædagogen giver barnet, er tilpasset det enkelte barn, eller den enkelte
børnegruppe, således at barnet bliver støttet i sin nærmeste udviklingszone
(jf. Vygotsky).
Konkret forløb med metoden Dialogisk
oplæsning:
Valg af billedbog:
Jeg har valgt billedbogen
Cykelmyggen Egon (1967) (Tekst og illustration: Flemming Quist
Møller), med de 5-6 årige som målgruppe. Jeg kan huske bogen fra min barndom,
og specielt illustrationen og størrelsen på bogen; en lille hyggelig lav bog
med en farvestrålende forside, omhandlende myggen Egon som fra ”fødsel” er
fuldstændig hengiven til det at cykle. Bogen sender læseren på cykeltur med
Egon, blandt alverdens insekter og små dyr i deres fantastiske verden. Jeg
synes bogen har æstetisk og litterær kvalitet i form af de sprudlende billeder,
der skifter mellem farve og sort/hvid samt den naive skrifttype der er brugt.
Sproget er livligt og børnevenligt med en intertekstuel henvisning til kålormen
fra Alice i eventyrland.
I forhold til
fortællingens didaktiske-pædagogiske funktion, så giver fortællingen børnene en
viden om den ydre verden: hvordan myggene kommer til verden, at myg drikker
blod og generelt om livet i ”græshøjde” tilsat en god portion fantasi. Men også
en viden om den indre verden, i form af Egons rejse og søgen efter hans plads i
verden.
Rent sprogligt så faldt
jeg over en lille detalje i historien, hvor Egon møder biernes dronning og
siger ”Høje dronning, cykelmyggen Egon står til Deres disposition.” og den
mindste biprinsesse hvisker til sin søster ”Hvad er disposition for noget?”,
hvorefter søsteren svarer ”Det betyder, at han skal køre honning hjem til os på
en budcykel…” På den måde bliver børnene præsenteret for et nyt begreb/ord, og
får efterfølgende en børnevenlig forklaring.
Fortællingens æstetiske
funktion er, at give børnene en oplevelse; at gå om bord i de flotte illustrationer,
og den fantastiske fortælling om Egons rejse.
Min rolle før, under og efter oplæsning:
Før oplæsningen
har jeg taget stilling til hvilken aldersgruppe jeg vil læse med (5-6 årige),
og så valgt en bog som er alderssvarende i forhold til sprog og indhold.
Derefter vil jeg læse bogen selv, dels for at sikre mig at bogen er relevant for den valgte børnegruppe,
og så jeg allerede inden højtlæsningen har gennemtænkt spørgsmål til historien.
Inden den egentlige
dialogiske oplæsning, vil jeg også læse bogen et par gange for børnene, da
kendskab til historien giver en god dialog. Når børnene præsenteres for bogen
første gang, vil jeg lade dem kigge på bogens forside og lade dem komme med gæt
på handlingen.
Under
oplæsningen vil jeg stille en masse åbne spørgsmål, som er kendetegnet ved at
starte med hv-ord. Nogle af spørgsmålene kan være enkelte og kræve enkelte og
korte svar, mens andre kan være mere uddybende, og udfordre børnene sprogligt.
Fælles for disse spørgsmål er, at de er konkrete og forholder sig til historien
og billederne.
Til lidt ældre børn,
kan man udfordre yderligere med forståelses- og fortolkningsspørgsmål.
Evt. supplement til mine
spørgsmål, kunne være at lade børnene sige og/eller gøre som figurerne i
historien, eller at opmuntre dem til at fuldende sætningerne evt. ved at pege
på billedet af det eller de ord som skal siges.
Jeg kunne også inddrage
genstande eller figurer, der optræder i bogen, og lade børnene se og røre ved
dem, - lade dem gøre sig nogle sanselige erfaringer med ordene.
Efter
oplæsningen er det tid til genkaldelsesspørgsmål eller huskespørgsmål, hvor
børnene skal genkalde sig genstande eller dele af historien. Spørgsmålene jeg
vil stille her, skal også være åbne, så børnene får svaret med sætninger og
ikke bare med enkelte ord som ja og nej.
Et supplement kunne
være en tegneaktivitet, hvor børnene skulle tegne noget til historien og evt.
skrive noget tekst dertil.
Litteraturliste:
Jensen,
Mette Nygaard (2007). At læse med børn –
dialogisk oplæsning i dagtilbud, Klim
Sehested,
Caroline (2009). Pædagogens grundbog om
børnelitteratur. Høst og Søn
Cykelmyggen Egon (1967)
(Tekst og illustration: Flemming Quist Møller)
