Tekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone. Hvordan vi omgaas.", Livet udenfor hjemmet, pp. 184 – l86. Billesø og Baltzer”, 1918
Resume: Emma Gad skriver om ”telefonhøflighed” i en tid (1918) hvor telefonen endnu var et nyt ”hjælpemiddel”. Hun omtaler telefonering som uundværligt i forhold til kontakten til andre mennesker, men også som tyrannisk og problematisk hvis denne høflighed ikke overholdes. Hun kommer med forslag til hvordan man høfligt, men hurtigt bør afbryde samtalen hvis telefonen ringer mens man har gæster, og i den forbindelse skriver hun også, at det fx er upassende hvis en læge sidder midt i en konsultation med en syg patient, og taler om fornøjelser i telefonen. Hun efterlyser situationsfornemmelse. Emma Gad påpeger også, at den man taler i telefon med, ikke kan se ansigtsudtryk og mimik, og at budskabet let kan misforstås. Til slut har hun et godt bud på, hvordan man ved gentagende gange at trykke let på gaflen, og samtidig give udtryk for at forbindelsen er dårlig, høfligt kan få afsluttet en langtrukken samtale.
Fokuspunkter:
1: ”… er Telefonhøflighed noget af det vigtigste, men hvad der næsten er endnu vigtigere, er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende.” Det første der slår mig er, at jeg oplever mange af de høflighedsproblematikker/mangel på hensynstagen i forhold til mobiltelefoni i dag også. Fx når forældre taler i telefon midt i en afhentningssituation i institutionen, eller når man sidder i et selskab og gentagende gange bliver afbrudt af ringetoner og ”nødvendige” samtaler. Eller når man står i en kø, sidder i et tog eller i en ventesal, og så er tvangsindlagt til at høre på mere eller mindre private detaljer i en telefonsamtale.
2: ”Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon…” Og sidst men ikke mindst, når jeg selv bliver grebet af panik, hvis jeg er kommet ud af døren uden min elskede mobiltelefon, for tænk nu hvis…?
Emma Gad har i 1918 virkelig været fremsynet og kunnet forudse problematikkerne og dilemmaerne 100 år frem! Imponerende!!! Og jeg synes jo, hun stadig har substans og jeg er helt enig i din betragtning med mobiltlf. i afhentingssituationer, køer, tog, etc. - og jeg kender godt fornemmelsen af at være "nøgen" - dvs., komme afsted uden mobilen, men det er mest, når jeg skal stå til rådighed på arbejde. Det er mest min mand, der synes det r dumt at have en mobil, og så ikke tage dem med sig - det er jo ligesom meningen med det! Jeg kan sagtens lade den lgge hjemme, hvis jeg bare skal på en kort tur eller til massage og ikke vil forstyrres. Så må resten af familien passe telefonen imens :-) mvh Ulla
"Telefonhøflighed", jeg kommer til at tænke på, om det ikke er de samme uskrevende regler der gælder ved en telefonsamtale og en samtale fra ansigt til ansigt. MAn afbruder ikke hinanden og bliver ikke afbrudt af en trejde person. Afsenderen af et telefonopkald kan selvfølgelig ikke vide om han/hun afbryder en med opkaldet, men kan sikkert leve med den forklaring "Jeg er lige igang med noget, henter mit barn, snakker med en anden," jeg ringer senere. Så hvorfor finde på en masse forkalringer og tricks med dårlig forbindelse osv., hvis man bare kan referere til almindelig høflighed,...
Tekst 2: Sms'er ødelægger ikke sproget: http://netnyt.tdc.dk/publish.php?id=3718
Resume: Ifølge sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, er det typisk, at folk sjusker mere med sprog og tegnsætning, når de skriver sms'er og til dels også mails. Han frygter dog ikke, at det vil smitte af på vores danske sprog. Jørn Lund slår fast ”Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Det er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. Der har endnu ikke været nogle tegn på afsmitning…” Nogle af de eksempler han nævner og som er typiske for chat og sms sprog er:
• Rebusskrift, hvor ordene skrives som de lyder. • Regibemærkninger: *griner* osv. • Forkortelser: LOL, FASAG osv. • Smileyer
Fokuspunkter:
1: Har i haft personlige oplevelser, hvor forkortelser, rebusskrift osv. har givet anledning til misforståelser? Jeg var fx længe i tvivl om hvad LOL betød.
2: Anvender i selv dette typiske sms sprog? Og har i ikke i tankerne hvem modtageren er, er det fx farmor eller klassekammeraten?
Tekst 3: Mediekultur Jessen, Carsten & Nielsen, Camilla Balslev: "Børnekultur, leg, læring og interaktive medier": http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf
Resume: Jeg har taget udgangspunkt i side 4-5-6 i artiklen, hvor Børns mediebrug ses som værende integreret i deres sociale samvær og leg. Computerspillet bliver brugt som et eksempel på en social aktivitet, hvor drengene typisk spiller i en flok, i forskellige aldre i fx computer – eller spillecafeerne. Hele flokken følger med i spillet og kommenterer udviklingen og spillernes præstationer. Som andre eksempler nævnes også videoaftener, biografture, eller i børnehaven hvor legen ofte tager udgangspunkt i en tegnefilm, Mgp osv. som børnene har set i Tv derhjemme. ”Medier og digitalt legetøj er ofte gode redskaber for leg, forstået på den måde, at de medvirker til at skabe socialt samvær og leg mellem børn.”
Fokuspunkter: ”Hvis deltagerne i sådanne samvær ikke kender til eller forstår den pågældende legekultur, fungerer spillene sjældent som gode redskaber. Det kan fx iagttages som en kønsforskel. De fleste piger har vanskeligt ved at skabe leg omkring actionspil, mens drenge omvendt har svært ved at etablere lege med en dukke som Barbie.” Hvilke forskelle er der på piger og drenges mediebrug? Er der forskelle? Er der fællesnævnere? Kan socialt samvær omkring medier være med til at gøre forskel på børn, - at marginalisere?
Aktivitet 1.
SvarSletTekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone. Hvordan vi omgaas.", Livet udenfor hjemmet, pp. 184 – l86. Billesø og Baltzer”, 1918
Resume: Emma Gad skriver om ”telefonhøflighed” i en tid (1918) hvor telefonen endnu var et nyt ”hjælpemiddel”. Hun omtaler telefonering som uundværligt i forhold til kontakten til andre mennesker, men også som tyrannisk og problematisk hvis denne høflighed ikke overholdes. Hun kommer med forslag til hvordan man høfligt, men hurtigt bør afbryde samtalen hvis telefonen ringer mens man har gæster, og i den forbindelse skriver hun også, at det fx er upassende hvis en læge sidder midt i en konsultation med en syg patient, og taler om fornøjelser i telefonen. Hun efterlyser situationsfornemmelse.
Emma Gad påpeger også, at den man taler i telefon med, ikke kan se ansigtsudtryk og mimik, og at budskabet let kan misforstås.
Til slut har hun et godt bud på, hvordan man ved gentagende gange at trykke let på gaflen, og samtidig give udtryk for at forbindelsen er dårlig, høfligt kan få afsluttet en langtrukken samtale.
Fokuspunkter:
1: ”… er Telefonhøflighed noget af det vigtigste, men hvad der næsten er endnu vigtigere, er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende.”
Det første der slår mig er, at jeg oplever mange af de høflighedsproblematikker/mangel på hensynstagen i forhold til mobiltelefoni i dag også. Fx når forældre taler i telefon midt i en afhentningssituation i institutionen, eller når man sidder i et selskab og gentagende gange bliver afbrudt af ringetoner og ”nødvendige” samtaler. Eller når man står i en kø, sidder i et tog eller i en ventesal, og så er tvangsindlagt til at høre på mere eller mindre private detaljer i en telefonsamtale.
2: ”Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon…”
Og sidst men ikke mindst, når jeg selv bliver grebet af panik, hvis jeg er kommet ud af døren uden min elskede mobiltelefon, for tænk nu hvis…?
Jeg kan sagtens følge dig, har selv været nødsagt til at vende næsen hjemad for at hente min ven:-)
SletEmma Gad har i 1918 virkelig været fremsynet og kunnet forudse problematikkerne og dilemmaerne 100 år frem! Imponerende!!! Og jeg synes jo, hun stadig har substans og jeg er helt enig i din betragtning med mobiltlf. i afhentingssituationer, køer, tog, etc.
SvarSlet- og jeg kender godt fornemmelsen af at være "nøgen" - dvs., komme afsted uden mobilen, men det er mest, når jeg skal stå til rådighed på arbejde. Det er mest min mand, der synes det r dumt at have en mobil, og så ikke tage dem med sig - det er jo ligesom meningen med det! Jeg kan sagtens lade den lgge hjemme, hvis jeg bare skal på en kort tur eller til massage og ikke vil forstyrres. Så må resten af familien passe telefonen imens :-)
mvh Ulla
"Telefonhøflighed", jeg kommer til at tænke på, om det ikke er de samme uskrevende regler der gælder ved en telefonsamtale og en samtale fra ansigt til ansigt. MAn afbruder ikke hinanden og bliver ikke afbrudt af en trejde person. Afsenderen af et telefonopkald kan selvfølgelig ikke vide om han/hun afbryder en med opkaldet, men kan sikkert leve med den forklaring "Jeg er lige igang med noget, henter mit barn, snakker med en anden," jeg ringer senere. Så hvorfor finde på en masse forkalringer og tricks med dårlig forbindelse osv., hvis man bare kan referere til almindelig høflighed,...
SletTekst 2: Sms'er ødelægger ikke sproget: http://netnyt.tdc.dk/publish.php?id=3718
SvarSletResume: Ifølge sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, er det typisk, at folk sjusker mere med sprog og tegnsætning, når de skriver sms'er og til dels også mails. Han frygter dog ikke, at det vil smitte af på vores danske sprog. Jørn Lund slår fast ”Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Det er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. Der har endnu ikke været nogle tegn på afsmitning…”
Nogle af de eksempler han nævner og som er typiske for chat og sms sprog er:
• Rebusskrift, hvor ordene skrives som de lyder.
• Regibemærkninger: *griner* osv.
• Forkortelser: LOL, FASAG osv.
• Smileyer
Fokuspunkter:
1: Har i haft personlige oplevelser, hvor forkortelser, rebusskrift osv. har givet anledning til misforståelser? Jeg var fx længe i tvivl om hvad LOL betød.
2: Anvender i selv dette typiske sms sprog? Og har i ikke i tankerne hvem modtageren er, er det fx farmor eller klassekammeraten?
Tekst 3: Mediekultur Jessen, Carsten & Nielsen, Camilla Balslev: "Børnekultur, leg, læring og interaktive medier": http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf
SvarSletResume: Jeg har taget udgangspunkt i side 4-5-6 i artiklen, hvor Børns mediebrug ses som værende integreret i deres sociale samvær og leg. Computerspillet bliver brugt som et eksempel på en social aktivitet, hvor drengene typisk spiller i en flok, i forskellige aldre i fx computer – eller spillecafeerne. Hele flokken følger med i spillet og kommenterer udviklingen og spillernes præstationer.
Som andre eksempler nævnes også videoaftener, biografture, eller i børnehaven hvor legen ofte tager udgangspunkt i en tegnefilm, Mgp osv. som børnene har set i Tv derhjemme.
”Medier og digitalt legetøj er ofte gode redskaber for leg, forstået på den måde, at de medvirker til at skabe socialt samvær og leg mellem børn.”
Fokuspunkter:
”Hvis deltagerne i sådanne samvær ikke kender til eller forstår den pågældende legekultur, fungerer spillene sjældent som gode redskaber. Det kan fx iagttages som en kønsforskel. De fleste piger har vanskeligt ved at skabe leg omkring actionspil, mens drenge omvendt har svært ved at etablere lege med en dukke som Barbie.” Hvilke forskelle er der på piger og drenges mediebrug? Er der forskelle? Er der fællesnævnere? Kan socialt samvær omkring medier være med til at gøre forskel på børn, - at marginalisere?