Øvelse 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Jeg var engang ansat i en børnehave, hvor en af pigerne ikke virkede til at trives. Pædagogernes bekymringer var fra start rettede mod problemer i hjemmet. Over en rum tid indsamlede personalet observationer i et hæfte, og indkaldte så forældrene til møde med lederen og kontaktpædagogen. Pædagogerne fremlagde observationerne (og det var faktisk en hel del, og alle ret bekymrende), og også deres bekymringer om problemer i hjemmet. Forældrene følte sig i den grad angrebet og anklaget, og rollerne var fordelt ”dem mod os”. Mødet endte i kaos.   Efterfølgende blev der ytret ønske om endnu et møde, og denne gang med en helt anderledes fremgangsmåde. Forældrene blev spurgt om hvem de gerne ville have skulle deltage (de valgte bla. en anden pædagog som de havde stor tillid til, udover kontaktpædagogen) og det blev aftalt mellem alle parter, hvad der skulle ske på mødet. Overskriften var: T har det skidt. T skal hjælpes til at få det godt igen. Hvad kan vi gøre i fællesskab for at få det til at lykkes?

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Jeg forestiller mig at det kan komme over os alle i pressede situationer: for lidt personale, tidspres osv.. Jeg er sikker på vi alle oplever, at handle på en måde, som ved nærmere eftertanke giver os en dårlig fornemmelse i maven.

Kommunikationskultur øvelse 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.   Denne samtale foregik i en vuggestue mellem 2 medarbejdere ude i garderoben blandt børn og forældre:   J: Pyhaa, - hvem har nu fyldt bleen?   M: Det ved jeg ikke, men det er heldigvis din tur!   M griner og J rynker på næsen og går i krig med at finde det barn som trænger til en ren ble.   Denne samtale er egentlig ret uskyldig hvis den havde fundet sted i en anden kontekst. Det kunne for eksempel være privat mellem 2 gode veninder eller et forældrepar, hvor alle involverede er helt klar over hvilke følelser der er i spil. Men i denne kontekst, på deres arbejdsplads, i en vuggestue blandt forældre og børn, synes jeg ærlig talt den var lidt uheldig L

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?   I eksemplet ovenfor, er de 2 medarbejdere tydeligvis ikke bevidste omkring hvilken kontekst de befinder sig i.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Kommunikationskultur øvelse 1

Denne øvelse er altså slettet fra bloggen, og gemt i mine egne mapper. Fik efterfølgende betænkeligheder i forhold til tavshedspligten.

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

 

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Litteraturpædagogik

Modul 1: Litteraturpædagogik:

Fortælling, æstetik og sprog – to konkrete fortællemetoder

Jeg vil kort og som en lille indledning til denne opgave, fortælle lidt om mine egne erfaringer ift. til oplæsning/fortællinger, både for mine egne børn og for børnene i den børnehave, hvor jeg var i min 2. praktik.

Vi har altid læst meget for vores børn, som nu er knap 2, 6 og 9 år, og brugt det både som godnat læsning med små tilhørende ritualer, og som hygge på andre tidspunkter af dagen. De har elsket det fra de var helt små, og den ældste på 9 år er stadig rigtig glad for det, og er i dag lige så glad for selv at læse op for os og hendes yngre søskende. De har elsket når vi har byttet de oprindelige navne ud med deres navne, således at de blev en del af fortællingen, de har i perioder elsket at få den samme fortælling igen og igen ( har f.eks. læst Peter Pedal på hospitalet hver dag i 2 mdr. for vores yngste, efter hendes ønske) og nu laver de selv historier på papir eller på computeren.

Min mand har en fantasi som er meget mere vedligeholdt end min, og er derfor god til at digte fortællinger frit og ud fra en skrevet historie. Jeg selv fungerer bedst med ordret oplæsning af en skrevet tekst, og det er bestemt ikke, fordi jeg synes det er optimalt for børnene, men fordi min ”fantasi-konto” er i minus, og fordi jeg simpelthen ikke føler mig tryg i andet. Mon ikke det kan trænes op…?

Vi er blevet præsenteret for tre forskellige fortællemetoder: 

·         Jette Løntoft: Bordteater.

·         Stig Broström: Den litterære samtale.

·         Mette Nygaard Jensen: Dialogisk oplæsning. 

Jeg har valgt at beskæftige mig med Mette Nygaard Jensens metodiske tilgang, nemlig dialogisk oplæsning, og tage udgangspunkt i bogen At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud (2007) og Caroline Sehesteds Pædagogens grundbog om børnelitteratur (2009).

Kort om metoden Dialogisk oplæsning:

 Jensen starter med at understrege, at oplæsning først og fremmest skal være hyggeligt, en fælles oplevelse, men også at oplæsning er med til at styrke sprogtilegnelsen. Undersøgelser peger på ”…at kvaliteten af oplæsningen, det vil sige måden der læses på, har større betydning for børns tilegnelse af nye ord end mængden af oplæsningen (Jensen, 2007, s. 11). Og her bliver metoden Dialogisk oplæsning sat i spil.

Dialogisk oplæsning er en metode hvor man snakker med børnene om det man læser, børnene bliver aktive medfortællere. Metoden blev udviklet af en amerikansk forskergruppe, og blev første gang beskrevet i 1988.

Pædagogens opgave er at stille spørgsmål til det der oplæses, give feedback til barnet, uddybe spørgsmålene og opmuntre barnet til at give mere uddybende svar, og dermed støttes barnet i at bruge og udvide sit sprog, denne tilgang kaldes også scaffolding (jf. Bruner). Det er meget vigtigt, at spørgsmålene og den feedback pædagogen giver barnet, er tilpasset det enkelte barn, eller den enkelte børnegruppe, således at barnet bliver støttet i sin nærmeste udviklingszone (jf. Vygotsky).

Konkret forløb med metoden Dialogisk oplæsning:

Valg af billedbog:

Jeg har valgt billedbogen Cykelmyggen Egon (1967) (Tekst og illustration: Flemming Quist Møller), med de 5-6 årige som målgruppe. Jeg kan huske bogen fra min barndom, og specielt illustrationen og størrelsen på bogen; en lille hyggelig lav bog med en farvestrålende forside, omhandlende myggen Egon som fra ”fødsel” er fuldstændig hengiven til det at cykle. Bogen sender læseren på cykeltur med Egon, blandt alverdens insekter og små dyr i deres fantastiske verden. Jeg synes bogen har æstetisk og litterær kvalitet i form af de sprudlende billeder, der skifter mellem farve og sort/hvid samt den naive skrifttype der er brugt. Sproget er livligt og børnevenligt med en intertekstuel henvisning til kålormen fra Alice i eventyrland.

I forhold til fortællingens didaktiske-pædagogiske funktion, så giver fortællingen børnene en viden om den ydre verden: hvordan myggene kommer til verden, at myg drikker blod og generelt om livet i ”græshøjde” tilsat en god portion fantasi. Men også en viden om den indre verden, i form af Egons rejse og søgen efter hans plads i verden.

Rent sprogligt så faldt jeg over en lille detalje i historien, hvor Egon møder biernes dronning og siger ”Høje dronning, cykelmyggen Egon står til Deres disposition.” og den mindste biprinsesse hvisker til sin søster ”Hvad er disposition for noget?”, hvorefter søsteren svarer ”Det betyder, at han skal køre honning hjem til os på en budcykel…” På den måde bliver børnene præsenteret for et nyt begreb/ord, og får efterfølgende en børnevenlig forklaring. 

Fortællingens æstetiske funktion er, at give børnene en oplevelse; at gå om bord i de flotte illustrationer, og den fantastiske fortælling om Egons rejse.

Min rolle før, under og efter oplæsning:

Før oplæsningen har jeg taget stilling til hvilken aldersgruppe jeg vil læse med (5-6 årige), og så valgt en bog som er alderssvarende i forhold til sprog og indhold. Derefter vil jeg læse bogen selv, dels for at sikre mig at bogen er relevant for den valgte børnegruppe, og så jeg allerede inden højtlæsningen har gennemtænkt spørgsmål til historien.

Inden den egentlige dialogiske oplæsning, vil jeg også læse bogen et par gange for børnene, da kendskab til historien giver en god dialog. Når børnene præsenteres for bogen første gang, vil jeg lade dem kigge på bogens forside og lade dem komme med gæt på handlingen.

Under oplæsningen vil jeg stille en masse åbne spørgsmål, som er kendetegnet ved at starte med hv-ord. Nogle af spørgsmålene kan være enkelte og kræve enkelte og korte svar, mens andre kan være mere uddybende, og udfordre børnene sprogligt. Fælles for disse spørgsmål er, at de er konkrete og forholder sig til historien og billederne.

Til lidt ældre børn, kan man udfordre yderligere med forståelses- og fortolkningsspørgsmål.

Evt. supplement til mine spørgsmål, kunne være at lade børnene sige og/eller gøre som figurerne i historien, eller at opmuntre dem til at fuldende sætningerne evt. ved at pege på billedet af det eller de ord som skal siges.

Jeg kunne også inddrage genstande eller figurer, der optræder i bogen, og lade børnene se og røre ved dem, - lade dem gøre sig nogle sanselige erfaringer med ordene.

Efter oplæsningen er det tid til genkaldelsesspørgsmål eller huskespørgsmål, hvor børnene skal genkalde sig genstande eller dele af historien. Spørgsmålene jeg vil stille her, skal også være åbne, så børnene får svaret med sætninger og ikke bare med enkelte ord som ja og nej.

Et supplement kunne være en tegneaktivitet, hvor børnene skulle tegne noget til historien og evt. skrive noget tekst dertil.

Litteraturliste: 

Jensen, Mette Nygaard (2007). At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud, Klim

Sehested, Caroline (2009). Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst og Søn

Cykelmyggen Egon (1967) (Tekst og illustration: Flemming Quist Møller)

Mediepædagogik, opgave 3, fortælling med tekst og billeder

Hermed min lille historie lavet i PaintNet

Jeg har fået valgt en for lille skrift størrelse, og er derfor nødt til at lave billederne ekstra store herinde på bloggen.

Mediepædagogik, PaintNet, øvelse 3

Effekter på billeder

Jeg valgte dette billede af noget affald (mælkekarton), fundet på min biotop.

Jeg vil nu forsøge at ændre billedet ved hjælp af forskellige effekter

Artistic, ink sketch. Jeg kan godt lide at teksten stadig er helt tydelig

Radial blur. Jeg blev helt rundtosset af at arbejde med denne effekt, og det snurrer stadig i mit hovede når jeg ser på dette billede

Distort, bulge. Den ser ud til at være ved at sprænge. Jeg kunne godt tænke mig at prøve denne effekt på et ansigt, og se hvordan man kunne ændre udtryk.

Distort, Polar inversion.

Mediepædagogik, PaintNet, øvelse 2, Popart

Jeg valgte dette billede inde fra Flickr, fra CubaGgallery

Derefter tilpassede jeg størrelsen, ændrede det til sort/hvid, øgede kontrasten og lagde farve ind i de hvide felter. Her er resultatet:

Jeg forsøgte med flere forskellige portræt billeder, og på nogle af dem blev ansigtet noget mere utydeligt end på dette.