Øvelse 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Jeg var engang ansat i en børnehave, hvor en af pigerne ikke virkede til at trives. Pædagogernes bekymringer var fra start rettede mod problemer i hjemmet. Over en rum tid indsamlede personalet observationer i et hæfte, og indkaldte så forældrene til møde med lederen og kontaktpædagogen. Pædagogerne fremlagde observationerne (og det var faktisk en hel del, og alle ret bekymrende), og også deres bekymringer om problemer i hjemmet. Forældrene følte sig i den grad angrebet og anklaget, og rollerne var fordelt ”dem mod os”. Mødet endte i kaos.   Efterfølgende blev der ytret ønske om endnu et møde, og denne gang med en helt anderledes fremgangsmåde. Forældrene blev spurgt om hvem de gerne ville have skulle deltage (de valgte bla. en anden pædagog som de havde stor tillid til, udover kontaktpædagogen) og det blev aftalt mellem alle parter, hvad der skulle ske på mødet. Overskriften var: T har det skidt. T skal hjælpes til at få det godt igen. Hvad kan vi gøre i fællesskab for at få det til at lykkes?

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Jeg forestiller mig at det kan komme over os alle i pressede situationer: for lidt personale, tidspres osv.. Jeg er sikker på vi alle oplever, at handle på en måde, som ved nærmere eftertanke giver os en dårlig fornemmelse i maven.